torsdag den 4. september 2014

Plukker æbler...


 I går var pigerne ude for at plukke æbler. Vi har to æbletræer i haven, men dette er favoritten. Det er ikke så højt, det producerer masser af æbler og så smager de godt. Det andet er højt og det er derfor svært for både voksne og børn at nå æblerne. Derudover er ormene også vilde med de æbler så vi har lavet en aftale med orme og andre dyr, at de snupper æblerne på det store træ og så tager vi dem på det lille. Det synes vi er en udemærket deal og tænk hvor søde vi er, at lade dem få et helt træ... Det lille træ er faktisk så lavt, at pigerne kan nå alle grenene. De synes det er hyggeligt at hjælpe med og snart skal vi så igang med at lave æblegrød så vi har til vinterens æblekager. Vi henkoger dem på gammeldaws manér (måske jeg alligevel er lidt hippie??) men det ér altså smart bare lige at kunne knappe et låg af og vupti så er der æblegrød. Vi har en ven, der er kok. De lavede også mad på den måde til deres børn da de var små. Lækker mad til farten som er både billig og lige som man vil have det. Hvabehar. Jeg skal nok poste billeder og forklare hvordan det gøres, når jeg kommer der i processen med lille V. Lige nu ammes han jo så det bliver først når det er tid til grød. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar